Om os

We have the best instructors

Historie

Blomstergården blev grundlagt i 1999 af Henrik og Bea Overby Christensen. Med over 25 års erfaring i landbruget har Henrik og Bea skabt en virksomhed, der bygger på stærke værdier og en dyb forståelse for landbrug. Sammen med deres tre drenge, hvoraf to er uddannet landmænd og den tredje er smed, driver de en gård, der er kendt for sin kvalitet og ordentlighed.

Kompetencer og udvikling

Blomstergården er kendt for sin løbende investering i forbedring af udbytter inden for både grise- og planteavl. Vi har en stærk tradition for at have elever på gården og opfordrer altid til uopfordrede ansøgninger. Med fem ansatte udover Henrik og Bea, fra driftsledere til elever, er vi dedikerede til løbende dygtiggørelse og udvikling. Vores medarbejdere er vores største og vigtigste ressource, og derfor værner vi højt om at skabe en god arbejdsplads.

Godt naboskab

Vi lægger stor vægt på at opretholde et godt naboskab, og forstår vigtigheden af at respektere årstiderne og de lokale arrangementer. Derfor opfordrer vi vores naboer til at informere os om kommende fester og begivenheder, så vi kan planlægge f.eks. evt. udbringning af husdyrgødning. Ved at tage hensyn til hinanden og kommunikere åbent, sikrer vi, at både vores landbrugsaktiviteter og naboernes arrangementer kan foregå uden gener. Dette bidrager til en mere harmonisk og respektfuld relation mellem os og lokalsamfundet, og det betyder meget for os.

Vores værdier og forpligtigelser

Miljømæssigt ansvar

På Blomstergården går vi meget op i at passe på miljøet og fremme biodiversiteten. Vi har i mange år gjort en indsats for naturen, blandt andet ved at lade trærødder rådne, så de kan blive levesteder for insekter. Vi har også lavet stendynger til smådyr samt plantet en skov på 2,2 hektar og I 2022 etablerede vi et minivådområde. Vi mener, det er vigtigt at give noget tilbage til naturen og tage ansvar for at bevare biodiversiteten.

Socialt ansvar

Hos os på Blomstergården betyder det sociale ansvar rigtig meget. Vi sørger for, at vores arbejdsplads er sund og velfungerende, og at der er plads til alle medarbejdere. Vi giver også mulighed for udvikling og læring. Vi tager hensyn til vores lokale samfund og stræber efter at have gode relationer til vores naboer. Vi vil gerne bidrage så meget som muligt til samfundet og sikre, at vores medarbejdere trives og udvikler sig.

Økonomisk ansvar

For at sikre en sund økonomi på Blomstergården træffer vi langsigtede beslutninger og investerer i fremtiden. Vi arbejder tæt sammen med relevante partnere og søger hele tiden nye muligheder og viden, der kan hjælpe os med at vokse økonomisk. Vores mål er at skabe en stabil økonomi, der kan klare op- og nedture og sikre, at virksomheden har en god fremtid.

Læs vores brochure

Læs mere om Blomstergården, vores produktion, livet på gården og vores værdier og forpligtigelser indenfor verdensmålene.